det vakreste Landskab

På reisene sine for å skriva ned det norske målet, kom Ivar Aasen til Skånevik sommaren 1844. Her vart han straks kjend med «Huuslærer Nils Vad som paa denne Tid var konstitueret Lensmand i Skaanevig». Dei var begge 31 år gamle, og vart straks gode vener. Det var nok Nils Vad som fekk Aasen med på ein tur opp i fjellet for å sjå Etnebygda.

Ivar Aasen skriv om denne turen i sine «Reise-erindringer»:

Det i Syd for Skaanevig beliggende Præstegjeld Etne havde jeg ofte hørt omtalt som en overmaade smuk Egn og det vakreste Landskab i det Vestenfjeldske.
Jeg havde derfor Lyst til at see denne Egn, og paa en vakker Dag i August foretog jeg i Selskab med Lensmand Vad en Fjeldreise i denne Hensigt.
Postveien fra Skaanevig gaar nemlig tvært over en Fjeldryg, og fra Høiden af denne har man da en bekvem Udsigt over denne virkelig smukke Egn. Etne bestaar for en Deel af en meget bred og flad Dal, omgiven af lave Fjelde og gjennemstrømmet af en stor Elv, som i flere Krumninger slynger sig ned igjennem den vel opdyrkede og tætbebyggede Slette. Mange store Gaarde ligge i denne Dal, hvoriblandt et Par som ere historisk bekjendte, nemlig Gjærde og Stødle eller Studla. Her er desuden ikke mindre end tre Kirker, som staae i kort Afstand fra hverandre.
Man har Ret i at rose Etne som en meget behagelig Egn; da det imidlertid mangler Skov, synes mig Vossevangens Omegn at være smukkere.