Skånevik sommaren 1844

På reisene sine for å skriva ned dei norske målføra, kom Ivar Aasen til Skånevik i slutten av juni 1844. Her var det postkontor slik at han kunne halda kontakt med Videnskabsselskabet i Trondheim som hadde gitt han dette oppdraget. I sine «Reise-erindringer» skriv han:

I Skaanevig tog jeg ind hos Gjæstgiver Nilsen, og paa dette Sted kom jeg til at forblive i den Tid jeg opholdt mig i Søndhordlehn. Dette Distrikt er ligt de nordligere Kystegne; det bestaar saaledes for en stor Del af Øer med lave og afrundede Fjelde og skraat nedløbende Strande, hvorpaa enkelte smaa Gaarde ligge i nogen Afstand fra hverandre. Husene ere sædvanlig af samme Indretning som nordenfor; paa flere Steder forekommer Røgstuer, hvis Taghul eller Ljore er forsynet med Skjaa af Glas, som i Solskinnet blinker i lang Afstand og derved giver Gaardene et glimrende Udseende.
Klædedragten er mer nymodes end i de nordligere Egne og nærmer sig saaledes noget til den fornemmere Dragt, som bruges i Stavanger Amt.
Levemaaden med Hensyn til Spise og Drikke synes at være bedre end i Kystegnene nordenfor, hvilket maaskee grunder sig paa den større Velstand, som de rige Fiskerier i de senere Aar have givet Anldning til. Paa Fiskeriet er ogsaa Opmærksomheden her mest henvendt; Sildenøter og andre Fiskeredskaber forefindes i stor Mængde, og man seer næsten i hver Bugt et Fartøi, samt en Søbod med Lossebrygge, da Lysten til Handel synes at være endnu mer almindelig her end i de føromtalte Egne.

Jeg har overalt i dette Distrikt truffet særdeles velvillige og skikkelige Folk; imidlertid mærker man ofte hos den yngre Slægt en vis Grad af Stolthed og Selvgodhed. Her gives et stort Antal af de saakaldte Læsere i denne Egn, og gudelige Forsamlinger holdes regelmæssig hver Søndag. De synes imidlertid ikke at være saa paatrængende med sine Formaninger eller saa besværlige at omgaaes som derse Aandsbeslægtede i de nordligere Egne. Nyere gudelige Bøger og Tidsskrifter, især fra Stavanger, forfindes i flere Huse. Ogsaa i andre Dele af det huuslige og selskabelige Liv synes Folket her mest at danne sig efter sine sydlige Naboer; og man paastaar, at mange Sæder og Skikke ere i den senere Tid indkomne fra Stavanger Amt og udbrede sig bestandig mod Norden.